søndag den 27. oktober 2013

Erfaringer med de tynde spundne liner

De sidste par måneder har jeg brugt en 0.06 line fra Berkley. Jeg har selvfølgelig været spændt på om det også holder. De første par ture kunne det godt finde på at sprænge som sytråd og det var ikke den store succes. Og der blev googlet en hel eftermiddag efter knude tips for det var knuden som skar sig selv over. Jeg " genfandt" så Not a Knot, dem havde jeg helt glemt og grej kasserne blev rodet igennem efter en pakke jeg vidste jeg havde fået som test på et tidspunkt. Næste tur forløb uden problemer, 0.06 linen monteres på not a knot som midterste billede, uden svirvel. Der binder jeg ca. 30 cm 0.40 fluocarbon line på og oplever nu at det er 0.40 linen der springer nede ved jiggen når jeg får fat i bunden, så nu må 10 + torsken godt hugge :-)
Berkley linen virker lidt stiv når den er tør, men når den lige har været i vandet et par gange så hjælper det på det.
De Not a Knot jeg havde var den store model og var lidt voldsom, da jeg så skulle have bestilt et par poser af de små var de ikke på lager ved nogen af mine normale grejpushere. Fandt et alternativ ved Toko.dk som hedder Easy Snap som blev bestilt hjem i small og medium, de fungerer lige så godt og til fiskeriet i Lillebælt bruger jeg kun den mindste.



tirsdag den 15. oktober 2013

mandag den 14. oktober 2013

Hjemme fra Lillebælt

Fiskeri over norm, en håndfuld pæne torsk med den største på omkring 4 kg. Fik testet ny placering af rensebord + spule pumpe, det virker fint, så det er bare at komme afsted igen imorgen :-)





søndag den 13. oktober 2013

Båden pakket og klar.


Tja, gutterne er på vej til Värnern og fiske laks :-(  Jeg kunne lige tuske mig til et par dages fri og de bliver brugt i Lillebælt efter torsk. Er på kanal 72 i morgen.


søndag den 6. oktober 2013

Billede test

Hmm...det virker åbentbart i en anden browser :-(

Fin dag på Lillebælt

 Beklager det lidt kedelige indlæg, ikke fordi mine farver er hemmelige, men jeg kan i øjeblikket ikke uploade billeder på den skod blog :-(
Startede lidt sent ud i dag, kom først på vandet omkring 10.30 hvor vi hurtigt fandt torskene. Havde båden fyldt med gummi-Newbies i dag som var med ude og prøve fiskeriet. Fint med fisk,dog ikke de store, tror den største lå på omkring 2,8 kg. Fik testet lidt nye gummi, det største problem jeg har nu er topscoren fra i dag var en jeg hurtigt lavede i morges af rester...... og nu kan jeg ikke huske hvad jeg blandede :-)

lørdag den 5. oktober 2013

Torsketur søndag

Bjørnviken er på Lillebælt i morgen, skal ligeud og teste noget ekstra soft gummi fra BrightBaitsfor at se om det ikke kan lure en torsk.