mandag den 30. december 2013

Bjørnviken på vandet.


Et par fine billeder taget af Team Cognac, tak for det. Lidt svært fiskeri i går, men strøm og vind, men vi fik da fisk på 2,6 og 3 kg og frisk torskerogn med hjem til middagsbordet, mums.


fredag den 27. december 2013

Det nye undervandskamera kom idag, :-)

Fik det nye undervandskamera hjem i dag, med 50 meter kabel. Den er sat til en bærbar som gerne skulle kunne optage. Nu skal jeg bare have fundet ud af hvordan jeg nemmest styrer de 50 meter kabel på en tromle så det er nemt at rulle op og så gøre det lidt tungere med en styrefinne så det ikke drejer rundt. Det kan motorstyres fra båden, tændes og slukkes lys, vise temperatur m.m. så nu er jeg bare spændt på om jeg kan få jiggen med i billedet.
Her en optagelse med kamera...nu skal der bare tilsættes vand :-)


Lille filmklip

Så lykkedes det med en lille video, sikke et bøvl, med cutter og konverteringsprogram

torsdag den 26. december 2013

Torsketuren d. 26 dec.

En lidt sløvt dag, længe siden jeg har været i Lillebælt og ikke fået fisk over 3,5 kg :-(
 Men dejligt vejr, en hyggelig dag med gutterne fra Aask og gasten Brian " Quicksilver" som var mødt op i sutsko så jeg skulle have oliefyret kørende til ham hele dagen :-) Men vi fik da med hjem til aftensmaden. Største i dag 2.01 kg ( iht.ny vægt :-)
Havde det nye Garmin HD action kamera med ude, det laver fine film, men da jeg ville hente redigeringsprogram så understøtter det ikke Windows XP ?? :-( og jeg nægter at opgradere, har sgu næsten lige skiftet fra Win98 SE, he,he.
2014 bliver med mindre elektronik og mere fiske....lige på nær af det nye undervandskamera som kommer hjem i morgen :-)

tirsdag den 24. december 2013

Mens vi venter...

på at kvinderne kommer ud af mit køkken :-) så jeg kan komme i gang med andestegen, så fik jeg ryddet op i værkstedet og faldt over mit gamle fluebindingsgrej. Det kom der så en ny spruttejig ud af :-)
God jul.

lørdag den 21. december 2013

Torsketur den 26

Som vejrudsigten ser ud nu bliver torsketuren d. 26 dec. Og jeg søsætter ved 9 tiden i Lillebælt.

Sikke et møgvejr, men det er da i det mindste ikke isvinter ;-)

lørdag den 14. december 2013

Masser af torsk og sej.

Desværre bare ikke ret store. Torsk fik vi op til 1,8 kg og sej lå mellem 20 og 30 cm, til gengæld fuldt hus på alle ophængere. Havde 2 newbie`s  med i dag og havde travlt med at servicere, så der blev ikke taget så mange billeder. Betina havde svært ved at mærke om hun fulgte bunden med jig, så hun fik en pirk på....og tog dagens største.. neder`n :-)

torsdag den 28. november 2013

Sælges

2 forme, en 4 kg og en 5 kg, cannonball.
800,-

søndag den 24. november 2013

Nye UV dyr

Fik ryddet op på værkstedet i dag... og så blev der lige plads til at lave et par nye jigs:-)
Jeg havde en masse rester i gummi i div. farver som blev blandet sammen til en masse spændende farver. Problemet er bare hvis de bliver en hitter....så aner jeg ikke hvordan jeg laver dem igen :-)
Og så lige med UV lys på.



mandag den 18. november 2013

Hurtig tur med Roxy


Er i gang med at modificere båden, brugte 4 timer lørdag og det driller AD H. TIL og jeg kom ingen vegne.  Godt gnaven satte jeg mig ind i stuen og der lå sms fra Roxy, ” med på test tur i morgen, lidt nyt endegrej til downrigger skal testes” super…det kunne da hjælpe på humøret…men jeg tager da lige et par nye gummidyr med ;-) 
Efter et par timers trolling og en enkelt pæn torsk på 2 kg forbarmede Johnny sig over mig og lod mig søsætte gummidyrene. 
Han skal godt nok stå tidligere op inden han kan slå Bjørnvik`en i torsk på bæltet :-) men tak for turen, nu er jeg ved at være klar til endnu 4 timer i båden.

søndag den 27. oktober 2013

Erfaringer med de tynde spundne liner

De sidste par måneder har jeg brugt en 0.06 line fra Berkley. Jeg har selvfølgelig været spændt på om det også holder. De første par ture kunne det godt finde på at sprænge som sytråd og det var ikke den store succes. Og der blev googlet en hel eftermiddag efter knude tips for det var knuden som skar sig selv over. Jeg " genfandt" så Not a Knot, dem havde jeg helt glemt og grej kasserne blev rodet igennem efter en pakke jeg vidste jeg havde fået som test på et tidspunkt. Næste tur forløb uden problemer, 0.06 linen monteres på not a knot som midterste billede, uden svirvel. Der binder jeg ca. 30 cm 0.40 fluocarbon line på og oplever nu at det er 0.40 linen der springer nede ved jiggen når jeg får fat i bunden, så nu må 10 + torsken godt hugge :-)
Berkley linen virker lidt stiv når den er tør, men når den lige har været i vandet et par gange så hjælper det på det.
De Not a Knot jeg havde var den store model og var lidt voldsom, da jeg så skulle have bestilt et par poser af de små var de ikke på lager ved nogen af mine normale grejpushere. Fandt et alternativ ved Toko.dk som hedder Easy Snap som blev bestilt hjem i small og medium, de fungerer lige så godt og til fiskeriet i Lillebælt bruger jeg kun den mindste.



tirsdag den 15. oktober 2013

mandag den 14. oktober 2013

Hjemme fra Lillebælt

Fiskeri over norm, en håndfuld pæne torsk med den største på omkring 4 kg. Fik testet ny placering af rensebord + spule pumpe, det virker fint, så det er bare at komme afsted igen imorgen :-)





søndag den 13. oktober 2013

Båden pakket og klar.


Tja, gutterne er på vej til Värnern og fiske laks :-(  Jeg kunne lige tuske mig til et par dages fri og de bliver brugt i Lillebælt efter torsk. Er på kanal 72 i morgen.


søndag den 6. oktober 2013

Billede test

Hmm...det virker åbentbart i en anden browser :-(

Fin dag på Lillebælt

 Beklager det lidt kedelige indlæg, ikke fordi mine farver er hemmelige, men jeg kan i øjeblikket ikke uploade billeder på den skod blog :-(
Startede lidt sent ud i dag, kom først på vandet omkring 10.30 hvor vi hurtigt fandt torskene. Havde båden fyldt med gummi-Newbies i dag som var med ude og prøve fiskeriet. Fint med fisk,dog ikke de store, tror den største lå på omkring 2,8 kg. Fik testet lidt nye gummi, det største problem jeg har nu er topscoren fra i dag var en jeg hurtigt lavede i morges af rester...... og nu kan jeg ikke huske hvad jeg blandede :-)

lørdag den 5. oktober 2013

Torsketur søndag

Bjørnviken er på Lillebælt i morgen, skal ligeud og teste noget ekstra soft gummi fra BrightBaitsfor at se om det ikke kan lure en torsk.

lørdag den 31. august 2013

Kæmpe rabatter hos BØGE


 


Jeg er i Lunderskov både lørdag og søndag så i kan bare komme forbi.....også til en fiskesnak :-)

lørdag den 10. august 2013

En produktiv dag

Alt støbt og malet i Fluidbed idag. Ny farve Hot Pink Glow.



lørdag den 3. august 2013

Forskelle på div. typer pulverlak

 
Der er stor forskel på pulverlakker. De bedste er fra Pro-tec og Stamina

Ny version

Ø 50 mm PP rør + 7 endemuffer, der er materialer for ca. 100 kr. Man skal bare passe på når man trækker røret op af gummipakningen, det sidder godt fast og har man ikke låg på eller tømmer røret inden ender det med pulver over hele gulvet. Ø 50 mm passer med 2 bøtter 2 oz fra enten lurepartsonline eller tjtackle fra US og de skruelåg der er på bøtterne passer godt på ø 50 mm røret. Det er måske også nemmere at opbevare på denne måde.






onsdag den 31. juli 2013

Fluidbed model stor / Bigger Fluidbed

Det er godt fiskekammeraterne kan holde mig i gang :-) Team Roxy kom med en håndfuld 16 cm blink der skulle have pulverlak... i en hemmelig specialfarve :-)
Men det krævede lige lidt tankevirksomhed og motivation fra den 23 års rom han kom med før jeg fandt en løsning. Den sidste jerkbaitstang kom i et langt transportrør som blev hugget op i kapsaven og første forsøg gik over al forventning, så nu har jeg også Fluidbed til de store 300-500 gram pirke :-)
Har i lyst til at lave jeres egen er her en video om projektet. Pulver kan man få i alle mulige farver fra US eller UK og da malingen nærmest er ufarligt er der ingen problemer med at få det hjem. Sådan en stor Fluidbed tager alligevel omkring 100 - 150 gram pulver så man kan ikke nøjes med de små 2-4 oz dåser, men bestiller 1 pound som koster omkring 150 kr. incl. fragt og told, men så er der også til rigtigt mange blink, pirke, jighoveder m.m. Et godt sted at handle kan være her http://www.columbiacoatings.com/store/c/72-Powders.aspx

søndag den 14. juli 2013

Fluidbed virkemåde.

Fik tid til lave et par nye fluidbeds i dag. Naboen er biavler så jeg gik på jagt i hans skur :-) Papkop virker ligeså godt, men honning bøtterne står noget mere stabilt. Fik lavet et par film over hvordan det virker, i kan se at pulveret ligesom rejser sig. Men der er stor forskel på de forskellige pulvere og fabrikater. Har slåsset en del med min fluo. Orange som virker meget tung i forhold til mange andre pulvere, det lykkedes i dag, med tykkere papir som luftfilter og så lidt mere luft.

Test af gummidyret

Kom på vandet i går. Ville egentligt have været på Langeland, men da jeg kørte hjemmefra kl. 03 blæste det en del mere end de 3 s/m de havde lovet så jeg stoppede ved Lyngsodde. Der var godt med fisk, ikke store, men op til 2 kg. Indenfor de første 10 minutter havde jeg 3 hug på det nye dyr og alle 3 gange var halen væk :-( sikkert fordi fiskene ikke var større end de var, de plejer nærmest at indhalere :-)

tirsdag den 9. juli 2013

Et nyt gummidyr blev til.

I øjeblikket har jeg da et par timer i overskud hvor det kan "lugte" lidt af fisk. Så kan jeg gå og rode lidt i værkstedet.

søndag den 16. juni 2013

Opgradering af jig grej

Jig fiskeriet er kommet for at blive i Bjørnviken. Forrige gang fik jeg ødelagt et lille ABU hjul jeg brugt til de mindre torsk i Lillebælt, men en 5 kg`s huggede og så var det ovre :-) Hjulet stod dog for udskiftning alligevel da det havde en meget lille udveksling, tager en pokkers tid at komme op fra 30 meter !! Købte for et par uger siden et nyt DAM A-head 200 venstre indspinning og en udveksling 7,1:1, samtidigt en lidt blødere stang op til 70 gram ( BFT Buster Jerk 6,6 )i en klinge, de er derved både lettere og meget stærkere. Sættet vejer omkring 450 gram, det er da til at fiske med hele dagen. Hjulet var så imponerende at der er bestilt endnu et mens der er tilbud på hjulet vejl. 1899,- på tilbud til 699,- og alle pengene værd. JOF har i øjeblikket et tilbudsæt, stang og hjul til 999,- http://www.jagtogfiskerimagasinet.dk/kat236-Jerkbaitsæt/side2455-Crisp-Jerkbaitsæt-II-Tilbud!.html Så skal du igang så er det nu. Problemet har været linen, det skal helst være så tyndt som muligt og gerne stærke, det er så ikke en kombination der er lykkedes.... før nu, den nye Berkley Whiplash Pro line som holder 10 kg i 0.06 mm, den koster vejl. 399,- for 270 meter. Man kan dog finde et bedre tilbud på Ebay da danske forhandlere åbenbart kun kører med vejl. priser :-(

søndag den 19. maj 2013

Jighoveder pulverlak

En meget nem og holdbar maling til jighoveder er pulverlak og en nem måde til at påføre malingen er at benytte en fluidbed. Virkemåden er at man tilfører lidt luft til pulveret og øger volumen, derved undgår man at der kommer for tykt et lag på. Et tykt lag holder ikke, det slås nemt af. Her henter i en vejledning på hvordan i selv bygger en billig og effektiv fluidbed http://cbprivat.dk/fluidbed.pdf Jeg bruger en akvariepumpe til at tilføre luft.Pumpe,luftslange og luftregulator kan købe i de fleste dyrehandler, hvis ikke der ligger noget i kælderen fra dengang man have akvarie :-) Her en lille film om hvordan en fluidbed fungerer. Klik her.

lørdag den 27. april 2013

Gasten holder sig ikke tilbage!

Nåede lige en aftentur med Jesper fra Bøge torsdag. Vejret ikke som de lovede , en del mere vind og strømmen stærk. Selv med 2 drivankre ude kom vi ikke under 2 knob i drevene. Jesper hev den ene torsk op efter den anden, de sædvanlige gummi ville de ikke røre men Jesper havde en enkelt hale med jeg ikke havde lavet flere af og den ville de have. Jeg blev bare ved med at sprænge liner og miste fisk gang på gang :-( Heldigvis var det ikke de store fisk vi fik op, men gode stegetorsk på op til 1,5 kg., ellers skulle jeg bare have hørt for det også :-) Oplevede et garn som kom drivende, men vind og strøm så stærk at det orkede vi ikke at slåsse med.

onsdag den 17. april 2013

Mercury Spitfire propel

Sidste år lancerede Mercury / Mariner en ny 4 bladet aluminiums propel som jeg fik bestilt hjem til min egen Ørnvik / Quicksilver 580 Pilot og 115 HK Mercury. Startede ud med 15 tommer, den var dog for stor. På trods af det kom båden ligeså hurtigt ud af vandet som med den gamle 13 tommer 3 bladet, motoren nåede ikke max. omdr. så dagen efter fik jeg monteret 13 tommer, denne gang med 2 mand i båden. Båden er nu dobbelt så hurtigt ude af vandet og nåede en fart på 30 knob efter GPS i løbet af kort tid. En klar forbedring i forhold til den gamle propel. Yderlig oplevede jeg ved at trække gashåndtaget lidt tilbage til 5600 omdr. og 28 knob faldt mit brændstof forbrug fra 43 Liter til 36 Liter i timen. Jeg har igennem de sidste par år prøvet flere typer propeller både dyre rustfrie og aluminium, ikke nogen der har imponeret voldsomt, men denne bliver siddende og så til en ca. pris på omkring kr. 1900,-.

mandag den 15. april 2013

Lidt mere jig

Nåede en tur på vandet i dag med jerkbaitstangen og lidt hjemmelavet grej.Propel blev testet, 15 tommer var lidt for optimistisk, alligevel kom båden ligeså hurtig ud af vandet som med den gamle 13 tommer, men nåede kun 5500 omdr. 13 tommer monteret vi prøver igen i morgen. Lidt fisk blev det også til, kom desværre lidt sent på vandet og fiskene var begyndt at sprede sig, største idag omkring 5 kg. Bingo !

søndag den 14. april 2013

Mecury Spitfire propel

Så er båden klar igen efter en større omgang ombyg. Har fået tilsendt 2 stk. 13 & 15 tommer af de nye 4 bladede Spitfire propeller til Mercury / Mariner som skulle øge accelerationen betydeligt. Vi har haft gode erfaringer med dem til 40-60 HK, men endnu ikke prøvet 80-115 hk...det bliver så min opgave her de sidste feriedage, kombineret med lidt vertikal jigging i Lillebælt :-) http://pdf.nauticexpo.com/pdf/mercury-outboards/propellers-brochure/21281-39803-_14.html

torsdag den 28. marts 2013

Status på støbedag

11 tilmeldte, men 6 meldte afbud og vi blev kun 5. Jeg tror de fleste blev overrasket over hvor nemt det er ligeså snart man har lavet formene. 35 ml fluofarve koster omkring 30 kr og der er til rigtigt mange liter gummimasse, typisk varmer jeg omkring 125 ml gummi op og drypper dråbevis farve i til jeg rammer den rigtige, en dråbe kan nogen gange være for meget. 1 Liter gummi koster omkring 120 kr.jeg bruger den som hedder "soft", det er den jeg har bedst erfaring med til softbait omkring 10-15 cm. Der bliver ca. 50-60 softbait 10-12 cm ud af 1 liter, det er en stk.pris på 3 kr, incl en flaske 35 ml farve. Glimmer kan man også tilsætte, det findes i flere størrelser og farver. Dertil kommer så prisen på forme, gips forme kan man lave for omkring 50 kr stykket + lak og den kan bruges temmelig mange gange. Temperaturen på gummi er omkring 120-140 grader så er det klart til at hælde i formen, smeltes lettest i en microovn. Og så huske maske, det er sikkert ikke helt sundt. Gummimasse kan man købe flere steder i Europa og der er ikke den store forskel på dem. Men farver, der er det kun Bright Baits i Belgien der har de rigtige, især de transparente UV farver